International  

Universitetet i Leipzig

Universitetet i Leipzig blev grundlagt i 1409 og er dermed det næstældste universitet med uafbrudt undervisning i Tyskland. Universitetet forener 14 fakulteter med over 150 institutter under ét og samme tag og byder dermed på et bredt spektrum af videnskabelige fagretninger.

Som klassisk universitet dækker Leipzig hele bredden af studiefag fra A til Z, lige fra de naturvidenskabelige fag over jura til læge- og dyrlægestudiet og en lang række humanistiske fag. I alt læser 28.000 unge mennesker fra hele verden på universitetet i Leipzig med dets over 140 forskellige studieretninger. Samarbejdet med mange udenlandske partneruniversiteter og udbuddet af internationale studier gør ligeledes Leipzig til en attraktiv universitetsby. Universitetet udveksler studerende med over 350 ERASMUS-universitetspartnere i omkring 150 europæiske byer og med over 60 universiteter uden for Europa.

DoktorandInnenausbildung auf internationalem Spitzennivau
© Waltraud Grubitzsch

Den traditionelle mangfoldighed inden for studieudbuddet danner også grundlaget for tværfaglig forskning på topniveau. Dette genspejles især på de seks profildannende forskningsområder, hvor flere fakulteter samarbejder med forskningsinstitutter uden for universitetet. Under det overordnede motto “Aus Tradition Grenzen überschreiten“ (omtr.: Fra tradition til grænseoverskridelse) har universitetet gjort sig bemærket med internationalt anerkendte videnskabelige toppræstationer, især inden for biomedicin, regionalvidenskab og intelligente materialer.

Leipzig universitetets lange tradition ses også afspejlet i det faktum, at en række lærde og nobelpristagere som Wilhelm Wundt, Wilhelm Ostwald, Iwan Petrowitsch Pawlow, Werner Heisenberg, Schinitschiro Tomonaga, Gustav Hertz, Hans Mayer og Ernst Bloch er udgået herfra.  Af andre kendte studerende kan bl.a. nævnes Thomas Müntzer, Gottfried Wilhelm Leibniz, Gotthold Ephraim Lessing, Johann Wolfgang Goethe, Friedrich Nietzsche, Richard Wagner, Felix Bloch, Edward Teller, Wang Foh-san, Carl Friedrich von Weizsäcker, Hans-Dietrich Genscher og Angela Merkel. Universitetet har for tiden over 150.000 alumner.

Leipzig byder på en enestående storbysatmosfære, et rigt kulturliv, levende bydele samt mange sports- og fritidsmuligheder. Også universitetets museer og samlinger samt Leipzigs universitetsmusik er med til at berige kulturlivet.

Den nye campus på Augustusplatz i byens centrum er snart færdig, og med den får Leipzig en moderne auditoriums- og seminarbygning, det første døgnåbne bibliotek i delstaten Sachsen, det fremtidige Auditorium Maximum og Paulinum, universitetets regnskabscenter og en ny stor universitetskantine, der vil forbedre studieforholdene yderligere.

(Status: Juli 2011)


letzte Änderung: 06.01.2014 
Jetzt bookmarken:Facebookgoogle.comdel.icio.usMister WongLinkaARENASiteULike

Kontakt

Akademisches Auslandsamt
Goethestraße 6
04109 Leipzig

Telefon: +49 341 97-32020
Telefax: +49 341 97-32049
E-Mail